TG-forum: Forums / Holdninger og meninger set udefra ind på transverden / Især for skabstranser, men også til alle andre

Forums

TG-forum :: Forums :: Holdninger og meninger set udefra ind på transverden

<< Previous thread | Next thread >>

Især for skabstranser, men også til alle andre

Author

Post

erwin

tir sep 16 2008, 01:01

chief

Joined: tir feb 20 2007, 05:33
Posts: 24

”Angst æder sjæle op” denne sætning poppede op og jeg kom til at tænke på en dansk sanger som har sunget en sang med den tekst. Jeg ville prøve at finde ud af hvem det var og googlede lidt rundt.Det første jeg stødte ind i var en film af Rainer Verner Fassbinder som havde den titel ”Angst æder sjæle op” en film om fremmedarbejdere, filmen er fra 1973. Fra nyere tid år 2004 dukkede et teater forestilling op med samme titel. Der dukke mange forskellige ting op med ordene ”angst æder sjæle op”. Hvad forestillingens emne handling var, ved jeg desværre ikke.Dette er nogle ord om i vores trans verden burde tage meget mere alvorligt og tage til os end vi gør.Mange er bange for sig selv, for hvad dette er for nogle tanker vi har, hvordan vil omverden opleve os, bliver udstødte, blive vi banket ned, smutter vores familie, dem der er gift og har børn tør ikke fortælle om deres tanker og følelser, tænk hvis de smuttede og blev kede af det.Yaks.. jeg for kvalme af denne narresut som mange går rundt med. Ved at leve på løgn over løgn over for sig selv sin familie, børn, venner, arbejdskollegaer og omgivelsen og ikke mindst sig selv.En narresut ved at tro at man kan leve et dobbelt liv uden at nogen lægger mærke til det på en eller anden måde. Til gengæld, har de din familie, dine børn, venner, arbejdskollegaer og omgivelsen en uhyggelig berøringsangst og tør ikke spørge, man kan fornemme noget at du lever et dobbelt liv, men man tør ikke spørge, man snakker med andre uden om dig i stedet for og pludselig bliver en lille bagatel til en stor katastrofe på alle led. Dette kunne undgås, med mere åbenhed, ikke kun åbenhed over for andre men også åbenhed for dig selv. En del der ude lever på en løgn de prøver at løbe væk fra noget og tro at det bliver nemmere ved at leve som det modsatte køn, dette gør de med vold og magt, de tør ikke indrømme de har taget fejl eller måske har taget fejl og kunne lev et værdigt liv på anden måde. Man er bange for sin en skygge, man er bange for sig selv ”angst æder sjæle op”. Hvad kan der gøres, spring ud og være mere åben, tag skraldet nu for jo længere der går jo værre bliver det.

"Jeg kan også bide, hvis der behov for det :-)"
Jeg kan ikke klare "navlepilleri" for der er en verden udenfor som man skal leve i

kisser

fre sep 19 2008, 11:03

Registered Member #51
Joined: tor okt 04 2007, 09:48
Posts: 14

Jammen det er SGU da svært at leve et liv som trans, det tog også mig mange år , at åbne op for mine "lyster" overfor mine nærmeste. Så længe det ikke er en såkaldt "Normal" afvigelse vil vi altid blive forstået som afvigere og som sådan genstandsfelt for "visse" personers misforstået selvhævdelse. Jeg er så heldig , at jeg lever i et velfungerende og kærligt forhold med en kvinde der ikke bare acceptere min trang til at føle mig som kvinde og bære tøjet, men også kan bruge det til noget og kan tilskynde mig til at skifte, men jeg har også hele tiden været åben overfor hende, hun er hele tiden klar over hvor jeg er rent følelsesmæssigt, hvilket giver hende plads og tid, jeg tror ikke at det er lykken for kvinde at være sammen med en trans, der bare ønsker at være kvinde som hende, hun er jo ikke lesbisk vel.. ! Men ja !!! Angst æder din sjæl op, det gør den hele tiden, men man bestemmer jo selv i hvor høj grad man vil fremvise sig i det offentlige rum. Min kæreste og jeg har en fast aftale om, at hun ikke vil kompromiteres af min lyst til at føle mig som pige. Det betyder bare , at mine rolleskift sker i trygge rammer og hvis jeg vil udfordre verden som pige, JA så sker det enten i områder hun ikke vil blive genkendt eller sammen med nogle vi er sikker på ikke vil "sladre". Men vi har da også taget på svampetur i skoven sammen og det er rigtigt hyggeligt, jeg kan føle mig som kvinde og få lov til det sammen med hende uden jeg bliver bange. Jeg ved godt at der er mange transer, der giver op overfor at turde leve deres transliv sammen med en K kæreste, det er sgu heller ikke nemt, hvis man ikke respektere, at det er hende der sætter grænserene for dit transliv. Disse Mænd der bare lever for deres egen fantasi og vil tvinge omverden til at rette sig efter deres indestængte lyster, er for mig at se, ikke bedre stillet end børnepillere og jeg har lidt svært ved at have ondt af dem. For mig er det et spørgsmål om samarbejde og åbenhed, jeg havde det sgu da heller ikke nemt da jeg skulle fortælle min kæreste om min lyst, men der er ikke nogen vej udenom. Man MÅ tage fat om nællens rod, sige det som det er og helst fra starten. Enten kan hun tage røgen eller også kan hun ikke, uanset hvor dejlig hun kan være, kan man jo ikke leve sit liv i frygt for at hun vil opdage det, tro mig hun VIL opdage det. Og så er du på potten, du har jo ikke sagt en skid vel hun føler sig gået bag om ryggen og såret. Så glem ANGSTEN og hold din sjæl REN Kys Kisser

Kun døde fisk flyder med strømmen

Lisa

lør sep 20 2008, 03:53

Registered Member #61
Joined: man okt 15 2007, 09:41
Posts: 52

Dear Sir

Jeg er helt enig i, at ”Angst æder sjæle op” er et fantastisk budskab og en tung og alvorsfuld formulering. Jeg har set Fassbinders film og den er god – for øvrigt har han lavet flere film med transseksuelle (også Almodóvar burde få en seriøs fremstilling her på siden af en filmelskende – ligesom Truffaut for øvrigt. Er der ingen transer der har forstand på det og kan give en indføring??? nogen burde måske gå dette igennem og anbefale deres film. De elskede alle smukke og specielle kvinder, men blev selv slidt for tidligt op - Almodovar lever dog heldigvis endnu og laver fremragende film). Men til sagen. Du skriver at mange er bange for konsekvenserne ved at stå frem og desuden at nærtstående også har en berøringsangst overfor transen, og det har du jo helt ret i. Måske har du også ret i, at mange udenforstående har en fornemmelse af, at noget er anderledes – men rent faktisk tror jeg, at de fleste ikke registrerer noget. Man er så vant ved personen, at der skal meget mere til inden nogen registrerer noget.

Noget transer glemmer, er nok, at udenforstående, som først har lært en at kende som mand/kvinde, ikke bare på en studs skifter mening, men fastholder troen og ser de små tegn de måske iagttager som ubetydelige variationer, men at de dybest set fastholdes i troen på at ”Hans” er en mand. Det samme gælder ude i det ”virkelige liv”. Når vi ser et andet menneske placerer vi det umiddelbart ind som kvinde eller mand, og her er vi utroligt præcise, men kan vi ’narre’ dem på afstand (eller tæt på, endnu bedre) skal der faktisk meget til inden de skifter mening.

Så ja, mange er alt for nervøse når de færdes i det offentlige rum, og jeg anbefaler altid at man får så meget erfaring her som muligt, fordi det er den eneste måde man kan leve et godt transeliv hvor man også kan være ’ude i verdenen’ med alt det sjov og glæde det giver. Det du dybest set efterlyser er jo også at man lever sit liv uden angst, men her overser du nok, at angsten er så dyb – og i nogle tilfælde velbegrundet – at man ikke bare lader som ingenting. Du siger at man kan jo bare være ”ærlig”, men ærlighed er jo også et plusord i vores verden – er man ikke ærlig lever man et falsk liv!

Men hvem pokker skal bestemme hvornår man er ærlig og hvornår ikke? (Jeg har andet sted skrevet om 'de hvide løgne' og det står jeg virkelig ved! Ærlighed kan også føre til det modsatte end det man troede.) Det skal du eller jeg ikke, og den enkelte må i sit eget tempo finde sin vej. At for mange er for forsigtige, er jeg nok dybest set enig i, men det fører heller ingen vegne at ”springe ud” fordi nogle ”velvidende” mener at vide hvad der er bedst.

Bedst for de fleste måske, men ikke nødvendigvis bedst for den enkelte og konkrete person vi lige nu og her står over for. Så selv om jeg både forstår og er enig i dit budskab, tror jeg på den anden side heller ikke at dit bud altid er ”svaret” på denne vanskelige situation. Kisser beskriver jo fint hvordan det har været vanskeligt, men at en fælles tillid til hinanden i et parforhold er selve omdrejningspunktet for et godt forhold, hvilket også indebærer, at man ikke ”bare” kan sige, at sådan vil jeg have det, uden det kan have den konsekvens, at forholdet bryder sammen. Man kan godt være ærlig og kompromisløs hvis man giver fanden i andre.

Men det er ikke rigtigt, at de altid vil forstå – nogle står faktisk af i denne proces, og den enkelte må ud fra sin egen situation tage stilling til hvilke omkostninger det skal have.

Når det er sagt er jeg også enig i, at for mange tager for mange hensyn og forbliver i forhold der måske burde være opløst, men ingen facitliste kan besvare dette for os, vi må selv tage skraldet.

Og det er vel også det du skriver – også at angsten for at gøre noget invaliderer vores liv. Så heller tage nogle øretæver frem for at leve undertrykt og i skjul. Men når jeg reagerer, er der fordi så mange på diverse internetsider har så travlt med at fortælle andre hvad de bør gøre ud fra deres egne begrænsede, og i visse tilfælde tragiske erfaringer, at det ikke er til at holde ud.

Jeg ved godt Erwin, at du har gået hele vejen, men andre, som selv sidder i moradset har travlt med at forklare hvordan ”man bør gøre…”. Den enkelte kan have brug for hjælp og opmærksom lytten, medfølelse og forståelse på hans/hendes egne betingelser, men har ikke brug for at bedrevidende fortæller dem hvad de bør gøre og ikke gøre.

Dybest set er det måske det der gør, at disse internetsider vantrives!.

vh Lisa

[ Edited lør sep 20 2008, 04:48 ]

erwin

lør sep 20 2008, 08:24

chief

Joined: tir feb 20 2007, 05:33
Posts: 24

Jeg må lige gøre opmærksom på en ting: jeg er ikke ude på at irettesætte folk og sige til dem de skal gøre sådan og sådan.
Det er der nok af den slags folk som gør det. For resten det er ret trættende at læse og høre på.
Jeg kommer med nogle indspark, tanker som JEG gør mig, tanker som må opfattes om som hver enkelt vil. Men det må og skal ikke opfattes at det jeg skriver er det eneste rigtige. Tværtimod, jeg vil skabe en debat, starte en fortælling om hvordan JEG mener tingen kan være, men hvad mener DU, hvordan oplever DU tingene.
Vi skal ikke være enige, men det er pokkers vigtig at fortælle omverden, os selv, at vi oplever tingene forskelligt og tænker forskelligt gør tingene forskelligt og det synes jeg det sker i denne her tråd til stor glæde for mig at læse de forskellige udmeldinger omkring emnet.
At den ene har fundet en løsning er ikke sikker at den løsning passer til anden eller en tredje vælger nogte helt fjerde. Det som jeg synes er vigtig at vi fortælle andre om vores erfaringer så de kan læse dem, andre som måske står i en situation som de ikke ved ud og ind, andre som måske opdager, hvor dette her ligner lidt deres situation måske burde de overveje at gøre noget lignende. Eller en kombination af det hele. Hvad ved jeg. Det er kun den enkelte individ som må gøre op med sig selv hvad der skal ske eller ikke ske, men dette er svært at vælge noget hvis man ikke kan få informationer om hvad andre har gjort, tænkt på osv.
INGEN skal dunke andre oven i hovedet med at sådan har jeg gjort og det er det eneste rigtige for mig så må det også være for dig.
Lad os dele vores erfaringer på godt og ondt, komme med vores tanker om forskellige ting, det er DET jeg prøvet på at fortælle, det skal ikke opfatte som en færdig opskrift, men som et indspark, info noget til at sætte tanker i gang.

"Jeg kan også bide, hvis der behov for det :-)"
Jeg kan ikke klare "navlepilleri" for der er en verden udenfor som man skal leve i

Moderators: erwin, Rebecca Holm